ulf mineegne.png

SUNDHEDSRÅD #10

STOP MED AT RYGE

At stoppe med tobaksrygning er det vigtigste, du selv kan gøre for din sundhed.

 

Der er gevinster ved at stoppe med at ryge, ligegyldig hvor gammel du er.

 

NÅR DU STOPPER MED AT RYGE

  • Får du mere energi

  • Får du lettere ved at trække vejret og hoster mindre

  • Sparer du penge

  • Kan du som kvinde lettere blive gravid

  • Du lever længere og mindsker risikoen for lungekræft og en lang række andre sygdomme

GODE RÅD TIL RYGESTOP

  • Søg hjælp fx på et rygestopkursus eller hos lægen

  • Kontakt stoplinjen.dk

  • Hvis din ven eller partner også ryger, så foreslå om I skal forsøge at stoppe sammen

  • Pas på du ikke begynder at spise slik og sukker, når du stopper med at ryge

RYGNING OG SELVBESTEMMELSE

Du bestemmer selv, om du vil ryge. Men der er mange steder, hvor det ikke er tilladt at ryge. 

 

Du bestemmer selv, om andre skal have lov til at ryge i dit eget hjem.

På døgninstitutioner og bosteder er det op til den enkelte beboer at bestemme om der må ryges indenfor. Dog kan beboeren pålægges ikke at ryge, når der er personale tilstede. Det er for at beskytte personalets helbred. 

RYGNING OG AFHÆNGIGHED

”Jeg synes at billederne på cigaretpakkerne er ulækre. Jeg bliver lidt bange for at blive syg. Men det er meget svært at stoppe. Hvorfor er det så svært at stoppe med at ryge?”

 

Tobak indeholder stoffet nikotin, som gør, at du bliver afhængig. Hvis du forsøger at stoppe med at ryge, vil du få abstinenser. Du kan også have vaner omkring rygningen, der gør det svært at stoppe, og hvis dine venner også ryger bliver det endnu sværere.

 

Mange oplever med tiden at ryge mere og mere. Det er fordi, der skal mere og mere nikotin til, for at opnå samme effekt.

 

Tobaksforurenet luft skader de personer, der opholder sig i rummet. Det gælder også børn. Derfor er der rygeforbud i offentlige bygninger, på restauranter, skoler og på mange arbejdspladser.