top of page
Fisk.png
088-fish-2.png

SPIS FISK FLERE GANGE OM UGEN

Fisk og især fed fisk indeholder blandt andet fiskeolier, selen, jod og D-vitamin, som din krop har brug for. Det kan være svært at få nok af dette fra andre fødevarer. 

NÅR DU SPISER FISK FLERE GANGE OM UGEN

Når du spiser fisk flere gange om ugen:

 

  • Får du omega-3 fedt, som er vigtigt for din hjerne

 

  • Styrker du immunforsvaret med vigtige vitaminer og mineraler

 

  • Mindsker du risikoen for hjertekarsygdomme

GODE RÅD TIL AT SPISE MERE FISK 

  • Spis fisk 1-2 gange om ugen til aftensmad

  • Spis fisk flere gange om ugen som pålæg

 

  • Hav altid fisk i fryseren

 

  • Hav altid fisk på dåse i skabet fx torskerogn, tun og makrel

 

  • Spis også skaldyr som rejer, muslinger og krebs

 

  • Hvis du aldrig spiser fisk, kan du overveje at spise fiskeolie som kosttilskud

FISK ER SUNDT

Fisk er fyldt med sundt omega-3 fedtstof, som er meget vigtig både for din hjerne og for din krop. Hvis ikke du får nok omega-3 fedt, kan du få kronisk betændelse inde i kroppen, og det kan give mange forskellige livsstilssygdomme. Når du spiser fisk nogle gange om ugen nedsættes risikoen for blodpropper i hjertet eller hjernen.

 

Du får også D-vitamin, jod og selen

fra fisk.

Alt sammen vigtige næringsstoffer

for din krop.

SPIS FORSKELLIGE FISK

Alle slags fisk er sunde. 

 

Men især de fede fisk er gode på grund af det sunde fedtstof. Fede fisk er fx makrel, sild, hellefisk og laks. Alle former for fisk tæller med. Det gælder også frossen fisk, fisk på dåse og skaldyr som rejer og muslinger.

 

For at spise mere fisk kan du både variere arten af fisk, men også måden som du tilbereder fisken. Fisken kan koges, steges og bages i ovnen.

bottom of page