top of page
Fuldkorn.png
005-wheat.png

VÆLG FULDKORN

Når du spiser brød, ris og pasta, er det bedst at vælge fuldkorn.

Men hvis du spiser meget brød, ris, pasta og kartofler, kan det være en god idé at begrænse det. Så får du plads til flere grøntsager, protein og sundt fedt på tallerkenen.

Hvis du har diabetes anbefaler vi, at du begrænser brød, pasta, ris og kartofler.

NÅR DU VÆLGER FULDKORN

  • Får du flere fibre og bliver mæt i længere tid

 

  • Er det nemmere at holde vægten

 

  • Bliver fordøjelsen bedre og maven holdt i gang

  • Får alle de gode næringsstoffer fra hele kornet


 

GODE RÅD TIL AT SPISE MERE FULDKORN

  • Gå efter fuldkornsmærket, når du handler ind

  • Kom havregryn i din frikadellefars i stedet for mel

  • Skift spaghetti ud med fuldkornsspaghetti

 

  • Byt det hvide brød ud med fuldkornsbrød

  • Spørg efter fuldkornsbrød, når du køber brød hos bageren

  • Spar generelt på brød, ris, pasta og kartofler og spis flere grøntsager i stedet for

FULDKORNSMÆRKET

Når du vil købe fuldkorn, kan du gå efter fuldkornsmærket. Fuldkornsmærket sikrer dig, at varen har masser af fuldkorn. Fuldkorn betyder, at det er hele kornet som bruges. Også kimen og skaldelene, hvor de fleste fibre, mineraler og vitaminer sidder.

 

Fuldkorn kan både være hele kerner men også knækkede eller skårne kerner. Fuldkorn kan også være korn malet til fuldkornsmel.

 

Foto: Fuldkornspartnerskabet

Fuldkorn

FULDKORN ER SUNDT

Fuldkorn er vigtigt for din sundhed. Og fuldkorn mætter,

hvilket betyder, at du spiser mindre, når du vælger fuldkornsprodukterne. Fuldkorn er også godt for

fordøjelsen og holder maven i gang. Der findes mange

forskellige fuldkornsprodukter i supermarkedet. Fuldkorn

findes i forskellige morgenmadsprodukter, rugbrød,

knækbrød, pasta, tortilla, nudler og ris, som findes i fuldkornsvarianter.

bottom of page