SLUK TØRSTEN MED VAND
Vand er den største bestanddel i kroppen og afgørende for at bevare et godt helbred.
Det vand, som er i vandhanen, kommer fra jordens undergrund. Det vand, som du i Danmark kan tappe fra vandhanen, har en god kvalitet. Vandet kontrolleres hele tiden for at sikre, at kvaliteten er i orden. Så derfor kan du i Danmark sagtens drikke vandet fra vandhanen.
NÅR DU SLUKKER TØRSTEN MED VAND
-
Undgår du hovedpine på grund af dehydrering
-
Kan du bedre koncentrere dig og huske
-
Bliver din hud mindre tør og mere blød
-
Kan nyrerne danne mere tis og komme af med kroppens affaldsstoffer
-
Er det godt for dit blodtryk
GODE RÅD TIL MERE VAND
-
Drik et stort glas vand, når du står op om morgenen
-
Hav altid en flaske vand med dig
-
Hav altid vand i køleskabet
-
Sluk altid tørsten i vand
-
Sørg for at fordele vandindtaget over hele dagen
-
Drik vand til måltiderne
VAND ER VIGTIGT FOR KROPPEN
Det meste af din krop består af vand.
Vandet bliver brugt i kroppen til udånding, sved og til forbrug i en del processer i kroppen. Derfor er det vigtigt hele tiden at fylde vand i kroppen.
Du skal drikke ca. 1,5-2 liter vand hver dag. Tegn på at din krop mangler vand kan være hovedpine, tør hud og tørre læber.