KRAM NATUREN
LIVETS AFSLUTNING
Vi i projektgruppen har talt med Maibrit Pedersen og Karsten Petersen, som er præster i Sct. Nicolai Sogn i Vejle.
Vi har også talt med Anne-Berit Vester, som er bedemand hos Boesens Begravelsesforretning i Vejle.
Projektgruppen: Kirsten, Hanne, Leif, Egon og Svend Erik.
NÅR DØDEN ER INDTRUFFET
Lægen skal skrive en dødsattest, når en person dør.
Ved dødsfald kontakter man præsten eller en bedemand. Bedemanden har døgnvagt, så pårørende kan altid ringe. Man kan selv ønske, hvilken bedemand man vil have.
Bedemanden må ikke røre afdøde før lægen har skrevet dødsattesten.
Når bedemanden Anne-Berit Vester ankommer, hilser hun først på den afdøde. Hun sørger for, at alt foregår på de pårørendes præmisser. De pårørende bestemmer, om der skal synges en sang, inden afdøde skal køres væk. Og om de pårørende vil køre med til kapellet.
Andre trosretninger
Bedemanden samarbejder også med for eksempel den muslimske tro. Muslimer køber kun kiste og kørsel af bedemanden. De afvasker selv og lægger selv afdøde i kisten. Imamen sørger for højtideligheden.
INDEN BEGRAVELSEN
Afdøde ligger i kapellet indtil begravelsen. Der må gå 14 dage fra dødsfald til begravelsen. Præsterne Maibrit Pedersen og Karsten Petersen anbefaler, at man hellere skal give sig god til i stedet for at stresse.
Pårørende har mulighed for at se afdøde på kapellet, hvis de ønsker det. Bedemanden Anne-Berit opfordrer til, at hvis man er tvivl om, man vil se afdøde, så skal man gøre det.
Bedemanden tager kontakt til offentlige instanser, og bedemanden lægger afdøde i kiste.
Hvis afdøde efterlader sig børn, kan det hjælpe for dem at blive inddraget. Det kan være at skrue en skrue i kisten eller andre småting.
Man kan fortælle præsten, hvis man har et ønske om en bestemt sang, så kan den afspilles i kirken. Enten kan det være som fællessang eller musikstykket som afspilles. Man kan også fortælle præsten, hvis afdøde bliver kaldt noget andet.
Ikke medlem af folkekirken
Hvis man ikke er medlem af folkekirken, så er bedemanden med til at planlægge, hvad der skal foregå. Dette foregår i kapellet. Der kan oplæses en tekst eller synges en sang.
Hvis man ikke er medlem af folkekirken, så koster alting mere. Det koster at leje kapellet.
Man kan godt blive begravet på kirkegården. Selve nedsættelsen kan være dobbelt så dyr.
TIDEN EFTER ET DØDSFALD
Det kan tage lang tid at komme over sorgen. Men man lære at leve med den. Sorgen skal gerne blive til det savn, hvor man mindes afdøde. Savnet kan vare resten af livet.
Man kan få opfølgende samtaler med præsten.
Nogen har glæde af at tænde lys for afdøde. Eller lave et mindehjørne med billede af afdøde. Og gå tur på kirkegården og mindes afdøde.
Efter noget tid kan det især være ved højtider, afdødes fødselsdag og andre steder eller situationer, hvor man mindes afdøde.
EFTER BEGRAVELSEN
For nogen slutter højtideligheden ved kirken for andre betyder det meget at afholde en sammenkomst efterfølgende. God ide at få sagt tak i kirken, hvis ikke alle vil med til mindehøjtideligheden.
Ønsker man at hilse på alle gæsterne, så kan man gøre det. Men det er ikke et krav, og der er ikke regler for dette.
Kan man få flyttet et gravsted? Det kan man godt. Efter mere end et år, så skal der en ny urne til. Så skal graveren kontaktes. Alt hvad der foregår på kirkegården, er graverens ansvar. I kirken er det præsten og kirketjeneren.
Begravelsesformer
Skal afdøde kremeres eller begraves?
EFTER BEGRAVELSEN
For nogen slutter højtideligheden ved kirken for andre betyder det meget at afholde en sammenkomst efterfølgende. God ide at få sagt tak i kirken, hvis ikke alle vil med til mindehøjtideligheden.
Ønsker man at hilse på alle gæsterne, så kan man gøre det. Men det er ikke et krav, og der er ikke regler for dette.
Kan man flytte et gravsted?
Kan man få flyttet et gravsted? Det kan man godt. Efter mere end et år, så skal der en ny urne til. Så skal graveren kontaktes. Alt hvad der foregår på kirkegården, er graverens ansvar. I kirken er det præsten og kirketjeneren.
SELVE BEGRAVELSEN ELLER BISÆTTELSEN
Det er en følelsesladet situation, når man skal begrave en pårørende. Det kan være en svær situation. Men det er en god ide at komme med til begravelsen. Det er ikke kun en afsked, men kan også være med til at give håb. Der bliver også fortalt om afdøde ved begravelsen.
Normalt bliver man begravet på sognets kirkegård af den præst, der hører til sognet. Hvis en anden præst ønskes, så skal man selv tage kontakt.
Ved en bisættelse bliver kisten båret ud til rustvognen og kørt af bedemanden til nærmeste krematorium og brændt. Derefter kommer asken i en urnekrukke, som man kan nedsætte på kirkegården. Præsten kan evt. være med ved urnenedsættelsen.
Askespredning over hav eller fjord er muligt, men man skal ansøge om at få lov til det. De pårørende skal skrive under på det, og det sendes til kirkeministeriet. Spredningen sørger de pårørende selv for. Asken må kun spredes over åbent land, fjord eller hav. Det er gratis
Rustvognen
Bilen man kører kisten i hedder en rustvogn.
I gamle dage under krigens tid kørte man ud med våben og ammunition til soldater, og kørte de døde med tilbage.
SAMTALE MED PRÆSTEN
Ved dødsfald kommer præsten hjem og snakker med de pårørende. Det er bedst at mødes fysisk med præsten.
Det er vigtigt med ærlighed, og at sige det man tænker og føler i samtalen med præsten. Man kan snakke med præsten om ting, som man ikke kan snakke med andre om. Præsten har tavshedspligt.
Samtalen med præsten kan også være en del af sorgarbejdet. Man kan være alene med sorgen, men skal huske at man er ikke anderledes end andre, der føler sorg.
Hvis er sker noget, som man ikke synes er ok, så skal det meldes ind til præsten. Hvis der er uenighed, så er det præsten, som bestemmer ud fra, hvad der er bedst for afdøde.
MIN SIDSTE VILJE
Du kan hjælpe dine pårørende ved at udfylde ”Min sidste vilje”, hvor du kan skrive, om du har særlige ønsker i forhold til din begravelse.
Det er for eksempel en god ide at skrive i Min sidste vilje de salmer, man synes er dejlige, og som man ønsker til begravelsen.
Snakken med ens pårørende er meget vigtig. For eksempel i forhold til at vælge et gravsted og en gravsten. Det kan være at afdøde ikke vil være til besvær, men det betyder meget for pårørende at have et sted at gå hen til. Det kan være rart som pårørende at have et navn eller sted at gå hen til.
Det er vigtigt at få snakket om dette.
Nogen har ikke lyst til en højtidelig, fordi de ikke vil være til besvær. Men det er godt for de pårørende med en højtidelighed.
Hvis man kun ønsker en stille og rolig begravelse, så har kirken tavshedspligt.
ORGANDONATION
For at du kan være organdonor, så skal du være hjernedød og tilkoblet en respirator på hospitalet. En respirator er en maskine, som trækker vejret for dig.
Så for at organdonation kan foregå skal følgende punkter være opfyldt:
-
din hjerne er død
-
du er lagt i respirator og får stillet diagnosen hjernedød
-
du eller din familie har sagt ja til organdonation
Kan mine organer bruges:
Hvis din hjerne dør og du har sagt ja til organdonation, så skal en læge vurdere, om dine organer kan bruges til transplantation. Så det skal du ikke tænke på som donor.
Hvilke organer kan jeg donere:
Du kan donere følgende organer: hjerte, lever, lunger, nyrer og bugspytkirtel efter din død.
Du kan også donere væv som hornhinder og knogler.
Hvordan bliver jeg organdonor:
Du kan tage stilling til, om du vil være organdonor på følgende måder:
-
du kan blive registreret i Donorregistret
-
du kan få et donorkort, som du kan have i din pung eller lomme
-
du kan sige det til dine pårørende
Det er en god ide at tale med sine pårørende om organdonation.
HVEM KAN BLIVE BEDEMAND
Man skal ikke være specielt troende for at være bedemand. Der er ingen krav til tro.
Der er ikke en specifik uddannelse til bedemand, men skal man være medlem af Brancheforeningen Danske Bedemænd, skal man have en 1-årig uddannelse, der hedder Danske Bedemænds grunduddannelse. Det er en Diplomuddannelse.
Det giver en større sikkerhed for kvalitet og ekspertviden at vælge en bedemand, der er medlem af brancheforeningen.
Der er meget psykologi i bedemandsarbejdet.
De arbejder med pårørende, som er følelsesmæssigt involveret. Bedemanden skal kunne mærke, hvor man har de pårørende. Og være god til at føre samtaler med pårørende. Bedemanden er ofte den første, der snakker med de pårørende.
Bedemanden hjælper med:
Valg af begravelsesform
Tøjvalg
Sengetøj
Kirke
Præst
Tidspunkt
Bestilling af blomster
Bestilling af sten
Kørsel af kisten
Bedemand møder op til begravelsen og hilser på familien.
UDGIFTER TIL BEGRAVELSEN
Typisk vil en begravelse koste mellem 25-30.000 kr. Der laves et prisoverslag til familien. Så de ved, hvad det kommer til at koste.
Udgifter til bedemand inkl. kiste og kørsel ligger normalt på 11.000 – 15.000. Derefter kommer tilkøb som annoncer, gravsten, kaffe, udgifter til kirkegården, kremering.
Boet vurderes, er der penge i boet, så betales via boet. Ellers er det den som har skrevet under hos bedemanden, som hæfter for regningen.
Gravsteder har forskellige priser fra 50 kr. Man kan tilkøbe sig pasning af gravstedet fx vinterdækning og sommerbeplantning. Fredningstiden er for urner 10-20 år og kister 20-30 år. Man betaler for hele fredningstiden på en gang. Man kan altid forlænge gravstedet.
Begravelseshjælp
Man kan søge om begravelseshjælp hos Udbetaling Danmark.
Hvis afdøde er født før 1. april 1957 så kan man få 1050,- uanset formue.
Er der ingen eller kun lille formue, kan man få større begravelseshjælp.
MØD EN PRÆST ELLER BEDEMAND
Hvis vi ønsker en bedemand til at fortælle om arbejdet som bedemand, så er det muligt.
Vi vil gerne opfordre til, at der tages kontakt til den lokale præst, om der kan laves arrangementer for vores målgruppe. Så man ikke kun forbinder kirken med noget sørgeligt som begravelse.
Vi vil også gerne opfordre dig til at deltage til aktiviteter i kirken ud over til begravelser. Evt. arrangere fælles ture i kirken. Det kan være til gudstjenester og koncerter eller andet. Eller et besøg i den lokale kirke og høre om kirkens historie.